Helge Kjærulff-Schmidt

 

Helge Kjærulff-Schmidt

  • Översikt
  • Info & länkar
  • Bilder
  • Diskussion

View this page in English on Filmanic

Helge Kjærulff-Schmidt var en skådespelare. Han föddes i Nyborg den 22 februari 1906. Helge Kjærulff-Schmidt dog 14 juli 1982, han blev 76 år. Han är känd för bland annat Olsen-banden på sporet (1975), Martha (1967), Styrmand Karlsen (1958), Poeten og Lillemor i forårshumør (1961) och Min søsters børn vælter byen (1968).

Läs mer om Helge Kjærulff-Schmidt

Denna biografi har genererats automatiskt av Filmanic (vår snälla lilla bot).

Skådespelare

 
 
TMDb Film.nu använder sig av The Movie Database API (TMDb) för vissa funktioner, men är inte på något sätt stödd eller certifierad av TMDb.

Handlar denna sida om dig? Uppgifterna har vi helt eller delvis fått från The Movie Database (TMDb). Du kan begära att vi tar bort alla personuppgifter vi har om dig genom att skicka ett mail till oss och inkludera adressen till denna sida (URL). Förklara även vem du är, så vi vet att du är personen som denna sida handlar om. För att radera dina uppgifter från TMDb måste du kontakta dem separat.

Helge Kjærulff-Schmidt

Född 1906-02-22 (113 år sedan) i Nyborg. Död 1982-07-14 (76 år).

Bilder på Helge Kjærulff-Schmidt

Klicka på bilderna för att visa i full storlek

Vad du tycker om Helge Kjærulff-Schmidt?

Starta en diskussion om Helge Kjærulff-Schmidt med dina vänner på Facebook eller Twitter!

Helge Kjærulff-Schmidt

Biografi från Wikipedia Extern länk till biografins källa

Skuespiller. Født 22/2 1906, død 14/7 1982 - 76 år gammel. Far til filminstruktør Palle Kjærulff-Schmidt (f. 1931). Udannet ved Det kgl. Teaters elevskole 1927-29. Omfattende teaterkarriere, der udspillede sig ved skiftende scener og fra 1960 ansættelse på Det kgl. Teater. Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003): Især i de unge år er han så ofte pansret i sin pudseløjerligt åndsfraværende staccato-manér, at det kan være svært at skimte sprækken ind til noget menneskeligt og dermed rigtig morsomt. En pedantisk, men elskelig nørd, udleveret som karikeret farcefigur - sådan fremtræder han oftest i sine tidlige film, f. eks. i "En ganske almindelig Pige" (1940), hvor Lau Lauritzen og Alice O'Fredericks giver ham frustrerende frie tøjler i en næsten-hovedrolle, bl. a. på bekostning af Bodil Kjer. En anden karakteristisk rolle er den distræte professor-enkemand i "Far skal giftes" (1941), hvor han er far til den fem år yngre Berthe Qvistgaard, den syv år yngre Poul Reichhardt og den elleve år yngre Bodil Kjer. Han får dog en rørende birollefigur ud af sin forelskede slagter i "Hans Onsdagsveninde" (1943), igen i samspil med Bodil Kjer, og han illuderer forbløffende godt i kvindeklæder i den rendyrkede farce "Op med lille Martha" (1946), en af hans større roller. Årene klæder ham - han er forvrøvlet stationsforstander i "Fra den gamle købmandsgård" (1951), og han skræddersyr som manuskriptforfatter en ganske sjov hovedrolle til sig selv i "Kærlighedsdoktoren" (1952) som den omsværmede brevkasseredaktør, der opnår popularitet med sin erotiske rådgivning under navnet tante Oda, men først selv skal lære at omsætte teori til praksis. Husket bliver han også for de slagkraftige, selvironiske anbefalinger som Vitalius Sørensen i Foska-reklamefilmene for havregryn [sic! Det er reklamefilm for Ota Solgryn, der er tale om (red.)]: betoningen af 'jern, kalk, fosfor og B-vitaminer' er helt hans egen. Hans kunstneriske dilemma er fastlåsningen i farcen og dermed manéren, men han slipper delvis fri som kammerjunkeren med kærlighedsproblemer i "Det lille hotel" (1958), hvor hans autoritet foregriber senere triumfer. Hans specielle tørre stemmeføring er ved at forvandle sig, så den i stedet for bare pedanteri kan udtrykke bisterhed og irritabilitet. Han overtager Ib Schønbergs og Karl Steggers gamle rolle som faderen i Ib Mossins 1970'er-opdatering af serien, "Far til fire i højt humør" (1971) - en uriaspost. Men pudsig kan han stadig være, f. eks. i "Olsen-banden på sporet" (1975) som nidkær, men ikke helt tilregnelig DSB-funktionær. Inden da har han forbløffet nationen som den trængte, følelseshæmmede akademiker i Leif Panduros og sønnen Palle Kjærulff-Schmidts tv-spil "Rundt om Selma" (1971), hvor manéren er totalt udvisket og en underspillet maskulinitet sat i stedet. I endnu et Panduro-spil, "Bertram og Lisa" (1975), viser han farlighed som rigmanden Merland, og så er vejen banet for hans barske alderdomsportræt af den tyranniske lærer Andersen i "Matador" (1978-81), "sådan en statelig mand", som Karin Nellemoses Misse kalder ham - en hvas, kompromisløs præstation og en fornem sortie. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Innehåll från Wikipedia tillhandahålls enligt villkoren i Creative Commons (CC BY-SA 3.0).

×
×
×
×
×